Shame: vind billetter her på bloggen!

Det er sjældent, at man har lyst til at se på andre menneskers beskidte lagner, men når lagnerne er Michael Fassbenders og det er Steve Mcqueen, der hænger dem ud til fuldt skue, er der alligevel svært at slå blikket ned.

Kunstkometen Steve Mcqueen (ja, det hedder han altså) debuterede for nogle år tilbage som spillefilmsinstruktør med IRA-dramaet Hunger. Nu er han tilbage i filmmediet med Shame, en film om sexafhængighed og en mand (Fassbender) i opløsning. Knap så dramatisk som debuten men med sammme fortættede, kunstneriske præcision i hvert enkelt billede.
Mcqueens udgangspunkt som konceptuel videokunstner fornægter sig ikke. Shame er komprimeret, tæt og nærværende.
Helt fra første billede.
Brandon/Fassbender ligger i en seng et sted i New York. Han er nøgen. Et lagen ligger skødesløst over hans mellemgulv. Han er alene i sengen. Hans blik er tomt. Ingen glæde, ingen længsel, ingen forventning. Kun tomhed. Han rejser sig til sidst og efterlader de brugte lagner i den tomme seng. Kun skammen ligger tilbage.

Shame handler om sex. Den handler om et menneske, der ikke kan få nok. For hvem det næste knald er det næste fix. Et menneske for hvem udløsningen bliver mindre og mindre forløsende, indtil den næsten kun er et svagt forspil til den næste.
Den kunne være begyndt med et orgie. Med kroppe, tunger og kønsdele i søgende forening af alle slags. Men Shame er på mærkelig vis ikke en film om lyst og begær.
Brandon/Fassbender søger en kort udfrielse fra sin egen indre tomhed.

Som enhver junkie balancerer han på en knivsæg, men det bliver først tydeligt, da hans følelsesmæssigt omklamrende lillesøster, spillet af Carey Mulligan, flytter ind.  Som søsteren siger, så er de ikke dårlige mennesker. De er bare to mennesker, som har været ude for dårlige ting. Meget dårlige ting, fornemmer man. Men det bliver ved fornemmelsen.
Til gengæld eskalerer deres søgen efter, det de ikke engang selv ved, hvad er. Brandon kaster sig ud en konstant eskalerende sexodyssé med større og større ricisi. Mulligan synker længere og længere ned i  sump af følelsesmæssigt rod.
Det kan kun gå galt. Og det gør det. På den øjenåbnende måde.

Og til dem, der er skuffede over, at jeg slet ikke har nævnt Fassbenders veludrustede legeme med et eneste ord. Fortvivl ej. Rygterne taler sandt. Full frontal male nudity for alle pengene.

Og nu får du endda muligheden for selv at se efter, for der er billetter på højkant!

Tryk på ‘like’, Facebook eller Twitter under bloggen. Det er op til dig. Men husk at skrive hvem du er. Så er du med i lodtrækningen om 2×2 billetter.

Hvor nemt kan det være?

Skriv en kommentar

Filed under Film

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s