Afrika, Aafrikaaaaa

Hvis jeg skal være ærlig, og det skal jeg jo, så har jeg egentlig altid været en lille smule bange for at rejse til Afrika. Ikke at jeg var bange for de vilde dyr. Eller min sikkerhed. Nej, jeg har altid hemmeligt været bange for, at jeg ville kune lide det så meget, at jeg kom hjem igen og pludselig var blevet til en af den slags kvinder, der kun går i farvestrålende batik, har rastahår og går til afrikansk trommedans på AOF (jeg er her i parentes bemærket selvfølgelig klar over, at det jeg er lammeangst/angstlammet over er en eller form for identitets-kontrol-tab på lige linje med, at jeg har en aftale med bedsteveninden om, at hun sniger sig ind på mig bagfra og slår mig ned med noget meget tungt og hårdt, hvis jeg en dag mister al realitetssans og bliver en af den slags kvinder, der går med stumpebluser og rottehaler her 40+).

Og selvfølgelig skete det. Jeg faldt pladask for det. Det hele. Jeg kan ikke engang rigtig sætte ord på det uden at det kommer til at lyde ekstremt klichéagtigt, så det vil jeg lade være med. Mit kamera var også for amatøragtigt til, at jeg kunne tage et billede af nattehimlen, selvom det i sig selv ville forklare en del. Men prøv at forestille dig, at du lægger nakken bagover og stirrer lige op i himmelrummet uden nogen former for baggrundslys fordi strømmen er gået for 117. gang den aften. Og du kan se alle de stjerner, du er vant til at se, men bag dem ligger der et tæt, tæt stjernetæppe med ca. 7 gange så mange bittesmå stjerner.

Du kan godt rejse til Paris og drømme om at blive en ægte pariser. Du kan endda flytte derned og blive een. Men ligegyldigt hvor meget du rejser til Afrika, vil du altid være en mzungu. Jeg ved ikke om det er godt eller dårligt, men jeg ved, at rejsen ud også altid er rejsen ind. Når du står overfor det fremmede konfronteres du også altid med det fremmede i dig selv. For mig er det åbenbart angsten for batik og dreadlocks (på mig selv, vel at mærke). Når du kastes lige ned i kontrasterne, ulogikken, det uventede begynder du at stille spørgsmål og søge efter svar. Du roder rundt inde i dig selv for at forstå. Måske forstår du noget om Afrika. Måske noget om dig selv. Måske er det noget helt tredje, der skvulper op til overfladen.
Jeg ved det ikke. Men her er en lille flig af en samtale vi havde med en mand på rejsen:

Mand: ‘What can I get you today? What do you want?’
Kæresten: ‘I don’t know. What have you got to offer?’
M: ‘Anything, man. Cigarettes, sunset cruise, what you want’
K: ‘I don’t smoke and we are leaving later, so no cruise’
M: ‘How are you leaving? I can get you transport. 10$?’
K: ‘Sounds good but we would like some options’
M: ‘Options?’
K: ‘Possibilities’.
M: ‘Ah, you want possibilities?! I can get you possibilities. No worry … what are possibilities?’.

Det er svært ikke at fare vild med hjertet i sådan en samtale. Måske vi ses i batiktøj næste gang vi ses. Karibu sana.

Og her ved jeg godt, at det ville passe så godt til det med batiktøjet, hvis jeg postede den gamle red-verden-Nanna-sang, men den her er bare så meget smukkere (sorry, Nanna et. al.):

Skriv en kommentar

Filed under Livet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s