Så kom den – fin, feminin og fyldig

Så kom den, den bog jeg har oversat for Forlaget Buster om Elizabeth Taylor. Den er fyldt med helt utrolig flotte fotos. Hun var jo smuk, hende Liz. Ud over det sædvanlige. Også i en tid uden photoshop (til gengæld brugte de helt utrolig meget makeup). F.eks. er der noget charmerende ved, at man kan se hendes små, mørke hår på armene på det blændende smukke forsidefoto. For sådan nogle havde hun også.

I dag ville hun helt sikkert være den buttede pige i Hollywood. Det kan godt være, at kurver er in i denne sæson (men så længe idealerne for kvindekroppen stadig er dikteret af medie- og modeverdenens trends er det næppe den store landvinding), men alle render jo stadig rundt og prøver at være en strørrelse 0. For hvad med næste sæson?

Jeg har indtil nu altid følt, at jeg var for ung til at læse biografier. Men der er nu noget fint ved at kaste et blik ud over et helt liv. Og hvilket liv! Glamourøst som en i helvede. Og alligevel så almindeligt, at det er til at få øje på, at ligegyldigt hvor hurtigt man løber, så kommer man aldrig til at indfri andres forventninger. Man farer højst vild. At man ikke skal tage sin lykke for givet. Så kan diamanterne være nok så store. Men også at et liv kan være så meget. Og at der ikke er nogen undskyldning for at spilde tiden.

 

 

 

 

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s