Yemen version 2.0

Jeg her i løbet af foråret været så heldig at få mulighed for at tale med to kvinder fra Yemen om alt det, der sker i deres land, om kvinders rettigheder, om fremtiden og nutiden, mulighederne og begrænsningerne. Og ikke mindst det fantastiske arabiske sprog. Jeg håber stadig en dag at få noget fritid. Så vil jeg lære arabisk.

Der er kommet to interviews ud af mine møder. De kan begge læses på WomenDialogue.org.

Det ene er et portræt af Suad Al-Saba, der leder det nye kvindeforskningscenter i Sana’a. Som barn var hun den første pige i sin landsby nogensinde, der kom i skole. Hun blev sendt afsted af sin far med en revolver bundet til kroppen under sin kjole. Så kunne hun forsvare sig mod dem, der ikke syntes, at hun skulle have en uddannelse.
I dag kæmper hun stadig for pigers og kvinders rettigheder og muligheder i Yemen – dog kun med ord. Du kan læse interviewet ‘Det arabiske sprog er mit våben’ her.

Det andet interview er med den unge Mirfat Fares og skulle egentlig handle om det nye dansk-yemenistiske bibliotekssamarbejde. Det gør det også. Men vi kom bare til at tale meget mere om det største problem for piger i den yemenitiske kultur, nemlig den gamle tradition for børneægteskaber, der stadig holdes i hævd. Piger ned til 8 år giftes væk til langt ældre mænd og lider dermed ikke kun fysisk overlast – de holdes også i en fattigdomsspiral, hvor deres uddannelsesmuligheder og generelle sociale bevægelighed bremses.
Interviewet med Mirfat, ‘Oplysning som våben mod børneægteskaber’, kan læses her.

I næste uge skal jeg tale med en af de nye, seje revolutionsbloggere fra Mellemøsten. Det glæder jeg mig til. I’ll keep you posted.

You can also read the interview ‘The Arabic Language is my Weapon’ in English here.

Skriv en kommentar

Filed under Medier, Mit arbejde

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s